søndag den 20. marts 2011

Tid til tanker



Alt levende holder jeg af

Af Halfdan Rasmussen
 
En levende haand i min haand.
To øjne, leende blanke.
Alt levende holder jeg af!
Den frie og frejdige tanke,
den levende, skabende aand.

Et bankende bryst mod mit bryst,
et skælvende smil mod min smilen.
Alt levende mødes i liv,
indtil vi gaar tavse i hvilen
og mindes en larmende kyst.

En fugl i di vindrørte siv.
En dag i di nynnende skove.
Alt lever og alting er til.
En drøm naar jeg ikke kan sove,
et liv af vort evige liv.

Jeg elsker den spinkleste klang
i prismernes lynblaa krystaller —
jeg elsker det levende liv,
naar træernes bronceløv falder
og smaabarnet smiler i sang.

Jeg elsker hvert levende kræ
og hader hver dræbende kugle,
hver trampende, blodgal soldat.
Min gud er di dunede fugle
der bor i det kronede træ.

(Kilde: Det Danske Fredsakademi)

Så er Danmark i krig igen. Beklager det manglende sukkerindhold i dette indlæg.

God og eftertænksom søndag til dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar