torsdag den 2. juni 2011

Stilhed og et lille tip

Ja endnu en gang er der stille på bloggen. Maj og juni er altid de travle måneder når man er studerende og i år er ingen undtagelse. Mit praktikophold er stort set slut og nu mangler jeg bare at skrive en enkelt opgave som skal afleveres om en uge. Nå ja og så selfvølgelig også lige en mundtlig eksamen. Og så har jeg Silas hjemme de næste to måneder fordi hans skønne dagplejemor har sagt op, så opgaveskrivningen bliver vist til nattearbejde. Men det går jo nok i sidste ende. Det plejer det jo på mystisk vis. Så hvis du synes at her er lidt stille så har du forklaringen her.

Det slog mig lige at jeg havde glemt at vedlægge et billede ved Barbapapa kagen. For jeg kan se rundt omkring at folk investerer mange penge i kagegrej, så når man har et lille sparetip, så gælder det jo om at dele! I stedet for at købe dyre fancy kagefade så bruger jeg en helt almindelig træplade, som først beklædes med et flot gavepapir der matcher kagen og derefter med cellophan. Og fadene kan jo bruges til meget andet end lige kæmpe fondantkager, hvis det ikke er det du gør mest i ;-) Jeg har eksempelvis brugt disse to:


Rigtig dejlig dag til dig!

1 kommentar:

  1. Dejligt tip... jeg synes jeg køber mig fattige i sølv og guldfade, der faktisk er små grimme . Dejligt at kunne variere det, så det passer til kagen...

    SvarSlet