tirsdag den 2. august 2011

Danmarks Grimmeste Award

Hov jeg glemte sørme lige et lille "og" i overskriften! ;-) Der skulle jo nok stå Danmarks Grimmeste OG award.



Lad os starte med awarden. I går skrev jeg at Trylleæblet havde sendt nogle rigtig søde ord samt en blogaward i min retning. Det gjorde mig mægtig glad. Senere på dagen fik jeg sørme flere søde ord og endnu en blogaward fra Lise med bloggen kageeventyr! Selvom onde tunger i blogland siger at det er noget pjat, så gør det mig faktisk rigtig glad at de tænkte på bloggen her. Jeg har tidligere modtaget awarden og svaret på de medfølgende spørgsmål, så denne gang vil jeg nøjes med at linke til den tidligere besvarelse. Men tusinde tak! Det gjorde en solskinsdag endnu bedre.

Og så til Danmarks Grimmeste. Jeg holder nemlig lige et par blogfri dage da jeg tager til Danmarks Grimmeste Festival i Århus. Mindstemanden skal hygge sig med bedsteforældrene og størstemanden får herrebesøg. Eller "herrer" er nok så meget sagt. En bunke overnattende skatere er nok mere retvisende. 


Solcreme og gummistøvler er pakket!
Vi ses på den anden side af weekenden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar