onsdag den 6. juni 2012

A-mennesket...

Jeg har altid været et a-menneske, men det er blevet endnu "værre" efter jeg er blevet mor. Selv når Silas ikke er hjemme og jeg egentlig kan sove til langt ud på eftermiddagen, så vågner jeg senest omkring kl. 8. I morges var det dog helt slemt! Vågnede kl. 4 og kunne bare ikke falde i søvn igen! Kender du ikke det? Voldsomt irriterende! Men efter at have kæmpet for søvnen i en time valgte jeg at stå op og bage knækbrød. Min mor har overnattet hos os fordi hun var barnepige for Silas i aftes imens jeg var til klatring og så kunne jeg jo passende servere friskbagte knækbrød for hende til morgenmad.


De er rigtig lækre og overraskende nemme. Tror det tog 10 minutter at gøre dem klar. Ifølge opskriften skal dejen ligge i køleskabet en times tid inden de ryger i ovnen, men jeg smed den kun på køl i de 10 minutter det tog for ovnen at blive varm.  Endnu en gang har jeg fundet opskriften inde hos Valdemarsro. Hun har virkelig et skatkammer af lækre opskrifter!

Silas skranter stadigvæk så det er heller ikke blevet til noget specialeskrivning i dag... Heldigt at jeg har en super forstående vejleder! Lige nu sover han til middag og har gjort det i over 4 timer!!


Håber på en lidt mere produktiv dag i morgen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar