tirsdag den 7. august 2012

Tilbage på pinden

Vi har holdt ferie og jeg har ladet alt andet være. Tømt hovedet for speciale, forpligtigelser og endda for bloggen. Det har været ret skønt, men nu har hverdagen meldt sig igen, hvilket jeg slet ikke vil brokke mig over. Jeg er faktisk temmelig tosset med hverdagen. Når den altså kører på skinner og ikke afspores af for meget sygdom og andet sjovt.

I weekenden var vi et smut i Løkken til klatre-konkurrencen "Bunker-boulder", hvor deltagerne skulle klatre op af ikke-eksisterende sprækker i bunkerne. Vejret var helt perfekt, men jeg havde Silas med, så fik ikke selv klatret. Vi havde bare en hyggelig dag på stranden.


De forberedte en bunker ved at bore lidt ekstra huller.

Guldbunkeren er et lidt sjovt kunstprojekt
 
Vejret var perfekt!

Silas ville "soppe", men kun på mine skuldre...

En god veninde forsøgte at lære Silas at gå på slackline.

En super glad dreng ;-)

Fyldt med sommerminder vil jeg brygge mig en kop kaffe og kaste mig over det uendelige speciale!
Ha' en rigtig dejlig tirsdag derude!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar