onsdag den 28. november 2012

Av for h...! og hokkaido boller

Grrr! Jeg havde et hokkaido græskar liggende, som skulle bruges, så jeg forklædte det som boller i dag. Lækkert nok, MEN jeg brændte min hånd, da jeg skulle tage pladen ud af ovnen! Øv det gør ondt. Havde glemt hvor ondskabdsfuldt sådan et lille brandsår kan være. Og det mest "ergonomiske" jeg kunne finde i fryseren, til afkøling af hånden, var en pose bacon! Så jeg ligger i sofaen med en pakke bacon... hyggeligt!
Men i det mindste kan kan jeg trøste mig med lækre hokkaido boller og banditten kan få dem med i børnehave i morgen. Hvis du skulle have et græskar liggende, så vil jeg foreslå at rive det fint og smide det i en bolledej. Det bliver sødt og saftigt!



Det er vist ikke helt min dag. Jeg har også været til klatring hvor jeg smadrede mit knæ ind i væggen. Må hellere gå i seng, så en ny heldigere dag kan begynde!

Håber du har haft god onsdag!

2 kommentarer:

  1. Din stakkel :(
    Når din hånd virker igen, tror du så du kan finde opskriften frem på de boller? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg var lidt sølle ;-) Gik i seng med et køleelement og næste morgen var alt godt igen!
      Jeg har ikke nogen opskrift på bollerne fordi jeg bare bager lidt på slump. Jeg lavede en stor portion og sendte en omgang boller op til overboen :-) Men det var vist ca. sådan her:

      1 lille fintrevet hokkaido græskar
      75 g. smør
      50 g. gær
      1/2 tsk salt
      1 spsk honning
      3 dl mælk
      3 dl vand
      hvedemel
      grahamsmel
      æg til pensling

      Opløs gær i det lune mælk/vand. Tilsæt smeltet afkølet smør, græskar, honning og salt.
      Tilføj hvedemel pg grahamsmel (halvt af hver) indtil dejen hænger sammen med stadig er blød.
      Lad hæve en time og form til boller eller brød.
      Efterhæver 30 minutter.
      Pensles med æg og bages ved 200 grader indtil de er færdige.

      Og så er de rigtig gode med smør og ost! :-D

      Slet