fredag den 30. november 2012

Larmende stilhed

I aften er jeg helt alene hjemme. Silas er på weekend hos hans far og selvom jeg nogle gange glæder mig til de her weekender, hvor jeg kan slappe helt af og sove længe, så er der bare alt alt for stille i aften. Disney Sjov begynder om lidt, men jeg har ikke rigtig nogen undskyldning for at se det når banditten ikke er hjemme... Må man godt se Disney Sjov alligevel? Og hvad med slik?

Apropos banditten så har han fundet kameraet på min telefon og går nu rundt og tager billeder hele tiden. Det er lidt spøjst at se verden fra en 3-årigs perspektiv. I får lige et par af billederne, men ikke dem af vasketøjet og støvet i hjørnerne ;-)






Det her indlæg kom vist til at lyde mere trist end det egentligt er ment. Hygger mig alligevel i aften for jeg er igang med kagebagningen til weekendens fødselsdag. Her er et lille sneak peak af kagebordet.


God wekend!

6 kommentarer:

  1. Kære Edith

    I min verden må man godt se Disney sjov OG spise slik, selvom man mangler sin treårige at gøre det sammen med:-) Jeg kunne forestille mig, at langt de fleste skilsmisseforældre aldrig helt vænner sig til at skulle undvære sit barn eller børn.
    Kagerne ser lækre ud - de skal nok vække lykke:-)

    God fredag aften.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anna. Jeg lavede et kompromis med mig selv - så først nyhederne og derefter sidste halvdel af Disney Sjov ;-) Og så tyvstartede jeg lidt på kyskagerne!
      Og ja det er lidt mærkeligt at undvære sit barn, også selvom jeg har haft et år til at vænne mig til det. Men det er nok helt okay at det er sådan.

      Slet
  2. Jeg er altid Tom indeni når Anna og Victor er hos deres far, så ja jeg kan godt følge dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er altså en sær følelse, men det er heldigvis ikke så ofte! :-)

      Slet
  3. Disney Sjov er helt sikkert lovligt selvom børnene ikke er hjemme! Jeg glæder mig ligeså meget til fredag aften som min 5-årige dreng. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha! Godt at jeg ikke er den eneste som elsker det! :-)

      Slet