lørdag den 2. februar 2013

Fødevaremarked i Nordkraft

Vi har haft en mægtig hyggelig dag i dag! Der var fødevaremarked i Nordkraft, hvor man kunne smage på en masse lækre lokale råvarer. Silas og jeg fik spist os igennem hele nordjylland og det endte da også med at vi slæbte en masse gode sager med hjem, blandt andet frisk æblemost, tørrede pølser, stikkelsbærmarmelade, lakridssirup, svampe og meget andet godt!


 Efter fødevaremarkedet tog vi et smut forbi hovedbiblioteket i Aalborg for at lege lidt i deres sjove legerum og tilfældigvis havde de bogudsalg! Så jeg fik 10 spændende bøger med hjem for næsten ingen penge! Og så dukkede der en billedkunster op med en bil fyldt med is, så ungerne kunne prøve at lave isskulpturer! De større børn var virkelig kreative, men Silas syntes vist bare at det var sjovt at hakke med en kæmpe kniv!


Det har bare været en rigtig dejlig lørdag og nu er Silas gået kold, så jeg tror at jeg vil hygge mig med "En Kongelig Affære" og måske lidt chokolade ;-)

I morgen skal der bages kage fordi Silas og jeg skal hjælpe til i klatreklubben, hvor der er prøveklatring for interesserede, og kage kan jo altid lokke lidt folk til. Hvis du skulle have lyst til at prøve at klatre i morgen, så har Aalborg klatreklub gratis prøvedag fra kl. 13-15 i morgen søndag. Adressen er Voerbjergvej 35, Nørresundby og alle er velkomne.

Rigtig dejlig lørdag til dig!

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine billeder:) Hvor har du købt dit kamera henne? Fortsat god weekend.

    SvarSlet
  2. Tak! Lige de her billeder har jeg såmænd bare taget med min iphone :-)

    SvarSlet