torsdag den 14. februar 2013

Hjemvendt fra den hemmelige tur

Så fik jeg overrasket kæresten! Som jeg tidligere har skrevet, så havde jeg i weekenden arrangeret en hemmelig tur. Han havde bare fået besked på at møde mig i byen fredag og at have pakket en taske med tøj, da vi først ville komme hjem søndag.
Først hoppede vi på en bus mod Frederikshavn og han kunne virkelig ikke forstå hvad vi dog skulle lave der, men i Frederikshavn tog vi færgen videre til den lille skønne ø Læsø! Jeg havde købt en god omgang sushi med som vi spiste ombord på færgen.
På Læsø overnattede vi lige ved havnen og det føltes som om vi var helt alene i verden! Sært men rigtig hyggeligt! De har jo voldsomt mange turister om sommeren, men om vinteren er alt lukket ned, så vi fik gået nogle ture på stranden og bare nydt hinandens selskab. Det kan virkelig anbefales sådan at stjæle kæresten væk, selv til en blæsende kold og lukket ø  ;-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar