mandag den 4. februar 2013

Hyggelige hemmelige planer

I dag er vi hjemme fordi Silas Bandilas er blevet syg. I går eftermiddags faldt han i søvn på mit skød imens vi var til pandekager hos naboen, og så har han næsten sovet indtil nu! Men det er godt. Sygdom er trods alt nemmere når man kan sove det væk.

 
Jeg bruger tiden på at lægge skumle planer! Jeg har nemlig sagt til kæresten at han skal reservere hele weekenden, men han har ikke fået at vide hvad vi skal! Jeg kan ikke så godt afsløre det her, for han kunne jo finde på at kigge på bloggen, men jeg glæder mig helt vildt!

Desuden har jeg kigget lidt på hvilke familiefilm der går i biografen. Det er jo snart vinterferie og det vil være hyggeligt at tage Silas med ind og se en film. Han har været med før, men det er lang tid siden og vi måtte gå efter 30 minutter, for så gad han det ikke mere. Nu er han jo blevet lidt større og så synes jeg at den nye "Min Søsters Børn" ser smadder sjov ud!



Andre gode vinterferie-film-forslag?

4 kommentarer:

  1. Glæder mig til at høre hvad du laver af hemmelige planer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh og jeg glæder mig til at fortælle om dem!! :-)

      Slet
  2. Vi skal ind og se Otto er et næsehorn, den ser nemlig rigtig sjov ud, og tror også den kan fange den lille på 3 1/2.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm det var måske en god idé. Var jo selv helt tosset med originalen som lille! :-)

      Slet