fredag den 31. maj 2013

Solskins morgenmad

Det er fredag og solen skinner. Det må være anledning nok til at lave lækker morgenmad til min lille bandit inden børnehaven.


Super sunde bananpandekager!

Ingredienserne er simple:
(Til 2 personer)

2 bananer
2 æg
1-2 spsk hvedemel
1 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme

Bananerne moses grundigt og alle ingredienserne piskes godt sammen. Steges i lidt smør.

Voilá! Nemme, sunde og ikke mindst lækre pandekager! Jeg kunne i hvert fald sende et styks glad og mæt dreng i børnehave i dag.

God weekend!
Edith.

torsdag den 30. maj 2013

Det er nu!


Jordbærene er allerede godt på vej! Det er jo fantastisk! Ærterne blomstrer! Og blåbærbuskene har fine klokkeformede hvide blomster! Ihh det gør glad. Igen i dag har vi haft gang i badebassinet.
Sommeren er ubetinget den bedste tid - og jeg er endda decemberbarn ;-)

Edith

tirsdag den 28. maj 2013

Sommer!

Ahh årets første badedag!


Efter en fantastisk hyggelig eftermiddag i haven sidder jeg nu og drikker tordenkaffe imens det buldrer udenfor. Silas er gået helt kold efter tusinde ture på "vandrutsjebanen" sammen med hans gode ven. Det er en af de dage der gør rigtig godt for hjertet.
Håber du også har haft en dejlig dag.

fredag den 24. maj 2013

Disco Orm til Discofest!

I går var der disco fest i min drengs børnehave. Hans stue kalder sig "Disco Ormene" (ja tiden med Rød og Blå stue er forbi) og de skulle holde en rigtig sej discofest med forældrene! De har forberedt sig i laaang tid og ungerne har glædet sig i flere uger! En af mine venner er lysmand ved koncerter og jeg var så heldig at kunne låne både røgmaskine og rigtige discolys til festen! Det blev så sejt!
Jeg havde naturligvis også meldt mig på kageholdet og de skulle selvfølgelig have Ormen fra filmen Disco Ormene:




Ormen var én stor romkugle og ungerne blev glade :-)

Og så skal I da også lige se hvor disco seje Silas og jeg var ;-)



En hyggelig disco dag blev afsluttet med gril i haven sammen med søde naboer.

God weekend
Edith.

Jeg leger!

Er igang med en sød lille kage. Der kommer billeder senere i dag! 


søndag den 19. maj 2013

Biffen og popcorn?


Sponsoreret indlæg

Sikke nogle helt fantastiske maj sommerdage vi har haft! Desværre havde jeg ikke Silas hjemme i weekenden til at hygge i det gode vejr og nu hvor han er kommet hjem, så står den på regn... men vi skal da stadig hygge os! Så jeg tror vi tager i biffen! Jeg vil rigtig gerne se denne her:




"Skovens Hemmelige Rige" men desværre får den først premiere på torsdag, så vi må lige være tålmodige og finde på nogle regnvejrsaktiviteter indtil da ;-)

Jeg har luret lidt på diverse kreative popcorn idéer på pinterest og jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår amerikanernes fascination af kombinationen mellem popcorn, smør, fløde og sirup, men jeg fandt dog én opskrift som jeg gerne vil kaste mig ud i -chokolade popcorn!

 Billedet og opskriften stammer fra www.cravingsofalunatic.com

Det er såmænd bare smeltet chokolade over popcorn og så skal det afkøles. Glæder mig til at høre Silas dom ;-)
Har du nogle gode popcorn idéer? Eller en anden biograf-venlig snack, så jeg ikke behøver slippe en 3-årig løs i blandselvland?


onsdag den 15. maj 2013

Hullu bullu! Forår forår hvor er du?

Når man sidder i det mørke Nordjylland, så kan man ærlig talt godt blive en anelse udkantsfornærmet over TV2 værter der står i Tivoli og påstår at det er en mægtig solskinsdag! Her blæser der en stiv kuling, regner og solen har vist slet ikke tænkt sig at stå op. Jeg forstår den nu godt... Nå, ikke mere brok!
Forleden fik vi faktisk et par solstråler en aften! Vi lånte derfor naboens bil og tog ud til Kunsten (Aalborgs kunstmuseum). De havde lukket, men der er en fin have med diverse skulpturer, en lille dam og nogle rigtig gode klatretræer!




Aftensolen badede alting i et virkelig smukt lys.

God onsdag derude - om du har solskin eller ej!

torsdag den 2. maj 2013

Skidne æg og kærlighed

Jep! Det er dagens overskrift. Tænk sig at så smuk en ret kan have det ækle navn? Det er jo galskab. Men egentlig var det vist fordi de oprindeligt blev serveret påskelørdag, som var rengøringsdag efter to helligdage, og det var så dagen der var "skidenlørdag". Ja ja så fik du også lidt historie med på sådan en torsdag aften ;-)


 Retten er enormt simpel; En opbagt sovs med sennep og tilsat smilende/hårdkogte æg. Dertil fik vi smørstegte rugbrødsstænger og lidt karse på. Mmm! Men spar nu ikke på det smør!

Og se så lige hvad jeg fik i dag!


Det er rent blær! Og kærligheden er gengældt! (er også ret glad for Silas børnehavepædagoger ;-)

Rigtig god torsdag derude!