lørdag den 21. januar 2012

Hvid weekend

Så kom den endelig...
  
... sneen!

Lige nu er nordjylland kridhvid og belyst fra en skyfri himmel. Det er skønt og koldt, men får mig også til at længes efter sommeren.
Jeg havde glædet mig til sneen fordi jeg var spændt på Silas reaktion. Han er jo kun to år så han kan nok ikke huske det fra sidste år, men han er slet ikke hjemme! Æv, men jeg hører rygter om at han er vildt med det.

Hvis du ikke lige ved hvad du skal bruge denne smukke lørdag på, så vil jeg anbefale et smut i biografen. I aftes så en veninde og jeg "This must be the place" med Sean Penn. Det er en forunderlig film og stemningen har vist ikke helt sluppet mig endnu.
Du kan høre lidt af musikken fra filmen her:


God weekend
Edith

torsdag den 12. januar 2012

I do Bacon

Jeg synes lige I skulle have lov til at se min aftensmad i aften...


I kan måske regne ud at jeg er virkelig glad for bacon? Min gode veninde Johanne kom forbi i dag og vi syntes, at vi havde fortjent lidt lækkert...

Mågerne hænger stadig i køkkenet, men jeg er næsten for mæt til at gå ud og pille dem ned!

Puha...
Edith

søndag den 8. januar 2012

Efterlysning!


Har du set denne elefant? Ejer du en, eller kender nogle som måske gør?

Det er en hånddukke, som man engang kunne købe i Tiger til 10 eller 20 kroner, men det er lige netop denne slaskede hånddukke som min søn har kastet sin kærlighed på. Han elsker "Elefanten", som den så kreativt er blevet døbt herhjemme og har den med alle steder...


Men selvom elefanter skulle kunne blive meget gamle, så frygter jeg at den ikke lever evigt og vil derfor se om ikke det er muligt at skuffe en dupleant. Så hvis der ligger sådan en hånddukke elefant bagerst i bamsehjørnet hos dit barn, så vil jeg meget gerne købe den eller eventuelt bytte med en meget sejere bamse.

Giv lyd!
Edith.

mandag den 2. januar 2012

Uh det starter jo rigtig godt!

Ja altså året :-)

I morges fik jeg en mail fra Cake Central. Min påfugl cupcake er havnet på deres top 25 for 2011!!! Jeg er super stolt over at være i så fint selskab. I kan se alle 25 cupcakes lige HER.

Og jeg poster jo hele tiden billeder af den, så I har nok ikke glemt den, men kunne ikke lade være... ;-)


God mandag!
Edith.