lørdag den 12. maj 2012

Konfirmations blonder

Så kom der for alvor gang i bageriet igen! Synes dog godt at det kan mærkes at det er ved at være 6 måneder siden jeg lavede en rigtig kage, men det er vel lidt ligesom at cykle. Man glemmer det vist aldrig helt.
Astrid skal konfirmeres i dag - ja på en helt almindelige lørdag fordi de er alt for mange konfirmander ;-) De får 40 gæster og hun ville gerne have en flot kage. Jeg har ikke hørt noget endnu, men kagen er hentet og jeg håber meget at hun bliver glad for den! Jeg arbejdede på den hele natten fordi jeg havde undervurderet de håndmalede blonder. Det tager laaaaang tid! Men det er heldigvis også lidt sjovt.





På det sidste billede kan I se min sketch af kagen som jeg arbejdede ud fra og så selvfølgelig det endelige resultatet. Blonderne er håndmalet med royal icing. Det var en sjov teknik at prøve, men også lidt nervepirrende, da der ikke er plads til fejl for man kan ikke fjerne sort RI fra en hvid kage! Heldigvis var jeg for træt til at være nervøs, så hænderne rystede ikke i nat da jeg malede den ;-)

Der er kage til 40 gæster og det er lækre svampede chokoladekagebunde med lag af frisk appelsinmousse og det hele er smurt op med ultimate chocolate frosting.

Kl. var 8 i morges før kagen var helt færdig og blev hentet, så jeg var noget af en zoombie da de kom efter den! Nu har jeg fået 3 timers søvn og hopper på toget til Århus, for der er nemlig Mejlgade For Mangfoldighed i dag, hvilket skal nydes med gode veninder og lækker musik (og en paraply!).

Rigtig god weekend til dig!
Edith

4 kommentarer:

  1. Smuk kage - er der virkelig kun til 40 personer?

    SvarSlet
  2. Sikke et arbejde, men så flot et resultat :-D

    SvarSlet
  3. Det var den mest fantastiske kage, både at se og smage på.
    Astrid strålede som en sol, og skar kage til alle.
    Du fik mange nye fans i lørdags :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.