Viser opslag med etiketten Fondant kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fondant kage. Vis alle opslag

fredag den 24. juni 2016

Minecraft TNT kage

Så blev det kagetid igen her på bloggen. Silas 7 års fødselsdag nærmer sig, så han skulle naturligvis have en kage med i skole inden sommerferien. Ligesom rigtig mange andre 7 årige, så er han helt vild med spillet Minecraft og jeg havde selvfølgelig lovet ham en kage med Minecraft tema.

Kagen er red velvet for at matche den røde TNT kage og den er 21 cm bred og 21 cm høj. Til sidst fik den en fontæne i midten, for at gøre den lidt autentisk bombe-agtig.

God weekend!



søndag den 21. juni 2015

Super Mario Comeback

Så er der kage igen! For første gang i 2 år! (Altså jeg har da bagt i mellemtiden, men ikke den kreative slags).
Silas bliver 6 år og i dag har vi holdt den helt store Super Mario fødselsdagsfest med hans venner. Han skulle naturligvis have en kage der passede til temaet, så jeg har modelleret fondant de sidste mange aftener.






Det har været rigtig sjovt at komme igang igen, og jeg håber, at jeg kan vise flere kager frem inden der igen pludselig er gået så lang tid.

God søndag!
Edith


fredag den 5. juli 2013

4 års fødselsdag og kage!


Min lillebitte dreng blev en stor dreng på 4 år i går og vi havde en mægtig hyggelig dag!
Han havde kun ønsket sig en "ødelæggermaskine" som kunne smadre alt og så lave det om til kage, men jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle finde sådan en, så det var heldigt at han blev glad for et løbehjul ;-)
Silas er blevet helt tosset med LEGOs Ninjago serie så temaet var nemt.





fredag den 24. maj 2013

Disco Orm til Discofest!

I går var der disco fest i min drengs børnehave. Hans stue kalder sig "Disco Ormene" (ja tiden med Rød og Blå stue er forbi) og de skulle holde en rigtig sej discofest med forældrene! De har forberedt sig i laaang tid og ungerne har glædet sig i flere uger! En af mine venner er lysmand ved koncerter og jeg var så heldig at kunne låne både røgmaskine og rigtige discolys til festen! Det blev så sejt!
Jeg havde naturligvis også meldt mig på kageholdet og de skulle selvfølgelig have Ormen fra filmen Disco Ormene:




Ormen var én stor romkugle og ungerne blev glade :-)

tirsdag den 2. april 2013

Fabergé Påskeæg

Så fandt jeg billeder af påskekagen! Den skulle jo gerne være lidt "påsket", men jeg havde bare sådan en lyst til at lave en pude, fordi jeg lige havde set et kageprogram hvor de gjorde det ;-) Så det blev til en kombination af de to; et guld "fabergé æg" på en fin pude.
Kagen består af en lækker citronkage, cream cheese frosting m. revet citronskal og et lag amarena kirsebær.




Det var en sjov kage at lave fordi den skulle laves i etapper. Både opsmøring og fondant skulle gøres af to omgange fordi den også er dækket af fondant på undersiden.


Jeg lurer lidt på en giveaway som nok kommer på bloggen senere i dag eller i morgen, så kig forbi igen snart! ;-)

God solskinstirsdag
Edith.

lørdag den 23. marts 2013

Bryllupskage

Efter en laaang nat blev jeg færdig med bryllupskagen og jeg er mægtig tilfreds med resultatet. De ville gerne have en traditionel hvid bryllupskage med calla liljer og det fik de. Jeg glæder mig til de skal skære kagen for jeg tror at det bliver et flot syn. Bundene er nemlig red velvet så det bliver en flot knaldrød kage der kommer frem!

I skal da lige have billeder med!



God weekend!
Edith.

søndag den 18. november 2012

Svinger min rustne kagearm!

Efter laaaang tids pause har der igen været sjov i mit køkken! Jeg har en sød nabo, med en endnu sødere lille søn, som fyldte hele 4 år i går og han skulle selvfølgelig have en kage. Hans yndlingsbamse er en lille Daffy Duck og han blev derfor rigtig glad og overrasket da han så kagen! :-)




Fødderne vender helt tosset, men ellers var der simpelthen ikke plads på fadet.
Kagen er ren chokoladekage smurt op med en lækker chokoladesmørcreme. Jeg fik taget billeder af hele processen så der kommer en "how to" en af dagene.

Håber I har det godt derude :-)
Edith.

torsdag den 21. juli 2011

McQueen kage til Nikolai

Sødeste lille Nikolai bliver 5 år i dag og ligesom mange andre fem-årige, så er Nikolai vild med Cars og lynet McQueen, så hvad kunne være mere passende på hans fødselsdag?




Lynet er en chokoladekage lagt sammen med en lækker chokoladefrosting. Da han er skåret ud i frihånd, er der ikke tykke lag med flødefuld i, for så ville han splatte for meget ud da jeg skar formen til. For én gang skyld har jeg vist fået taget rigeligt billeder af processen til at vise hvordan man laver sådan en fætter. De kommer på bloggen i næste uge!
Lynet skinner, som han jo også gør i "virkeligheden", og det skyldes ikke bare sommerregnen, men PME Edible Glaze Spray. Bilen fik en omgang spray til sidst og det virkede helt perfekt. Jeg var lidt bange for om nogle af farverne eller RI'en ville flyde ud, men de blev hvor de skulle. Sprayen er dog lidt dyr, så det bliver ikke alle kagerne der får shine, men nu var den her jo også til sødeste Nikolai ;-)

Endnu en gang blev jeg først færdig med kagen sent i nat, men det er nu engang det eneste tidspunkt med ro og hvor mindstemanden ikke vil lege med. Jeg vil nuppe mig en kop kaffe til og se om det hjælper lidt.

Rigtig dejlig sommerlig regnvejrsdag til dig!

lørdag den 9. juli 2011

♪♫♪ Brum Brum gir' den gas ♫♪♫ ♪

Så var det blevet tid til den sidste fødselsdagsfest for min store 2-årige dreng. Det endte med at blive en meget lille fest med hans bedste ven, men ingen fest uden kage og masser af balloner! Silas er virkelig tosset med superhelten Brum så det var naturligvis det jeg skulle lave i kage.



Silas var lykkelig og blev ved med at sige "Silas spise Brum!" imens han gumlede løs på øjne, dæk og nummerplader ;-)

Brum svedte dog noget på grund af vejret, men det er der nok ikke så meget at gøre ved. Han var for øvrigt lavet ud af gulerodskage med cream cheese frosting, hvilket er LÆKKERT! Hvis du får lyst til at lave en gulerodsbrum (eller bare en gulerodskage) så får du opskriften her:

Gulerodskage:

300 g. brun farin
2 dl olie
4 æg
275 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt
1 tsk natron
1,5 tsk. stødt kanel
375 g. revne gulerødder

Brun farin og olie piskes sammen. Derefter piskes ét æg i af gangen.
Alle de tørre ingredienser sigtes og blandes i en anden skål og hældes derefter op i den flydende masse sammen med gulerødderne. Dejen hældes i en lille bradepande beklædt med bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 40 minutter.
Opskriften er fundet HER.

Cream cheese frosting:

60 g. blødt smør
125 g. flormelis (jeg brugte dog lidt ekstra)
1 tsk. vanillesukker
100 g. flødeost naturel

Det hele piskes grundigt sammen og det bliver ekstra lækkert hvis du tilsætter noget citronsaft. Men kom kun lidt i af gangen for massen kan hurtigt blive for flydende. Og så lav altid en dobbelt opskrift fordi det smager fantastisk ;-)
Opskriften er fundet HER og er vist lavet af Mette.

Rigtig god weekend!

lørdag den 25. juni 2011

♪♫♪ Rasmus, Pingu, Skæg og Pelle ♪♫♪♫

... skal ud på sjove eventyr! ♪♫♪♫♪♫ ♪
Er det ikke sådan sangen går?






Rasmus, som er vild med Rasmus Klump, fylder 2 år så han skulle da selvfølgelig have en rigtig Rasmus Klump kage!
Der skulle være til 20 personer, men de kager vokser altid fra mig, så der er vist til 40... Fyldet er noget så lækkert som lyse bunde, chokolademousse m. hakkede mandler, jordbærmousse med stykker af friske jordbær og hele herligheden er spærret inde med ultimate chocolate frosting. Den så således ud inden toppen kom på:


Jeg blev først færdig med den kl. 3 i nat, så da Silas vågnede 6.40, var jeg en lille smule træt ;-) Tror den står på afslapning i dag.

mandag den 11. april 2011

Huset i skoven

Nu er jeg vist ved at løbe tør for "gamle" kager. Denne kage blev lavet til min søns vuggestue "Huset i Skoven", som er et lækkert sted med grise, geder, høns og masser af frisk luft.
Det var en af de første kager jeg lavede, så den er ikke helt perfekt, men synes nu egentlig at den er meget sød alligevel.
Jeg har lige fået en ordentlig sending kagegejl fra Holland, som jeg glæder mig til at lege lidt med! Så kan I også få nogle nye kager at se når jeg nu næsten er løbet tør for de gamle.

God mandag!