Viser opslag med etiketten Brum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brum. Vis alle opslag

lørdag den 9. juli 2011

♪♫♪ Brum Brum gir' den gas ♫♪♫ ♪

Så var det blevet tid til den sidste fødselsdagsfest for min store 2-årige dreng. Det endte med at blive en meget lille fest med hans bedste ven, men ingen fest uden kage og masser af balloner! Silas er virkelig tosset med superhelten Brum så det var naturligvis det jeg skulle lave i kage.



Silas var lykkelig og blev ved med at sige "Silas spise Brum!" imens han gumlede løs på øjne, dæk og nummerplader ;-)

Brum svedte dog noget på grund af vejret, men det er der nok ikke så meget at gøre ved. Han var for øvrigt lavet ud af gulerodskage med cream cheese frosting, hvilket er LÆKKERT! Hvis du får lyst til at lave en gulerodsbrum (eller bare en gulerodskage) så får du opskriften her:

Gulerodskage:

300 g. brun farin
2 dl olie
4 æg
275 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt
1 tsk natron
1,5 tsk. stødt kanel
375 g. revne gulerødder

Brun farin og olie piskes sammen. Derefter piskes ét æg i af gangen.
Alle de tørre ingredienser sigtes og blandes i en anden skål og hældes derefter op i den flydende masse sammen med gulerødderne. Dejen hældes i en lille bradepande beklædt med bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 40 minutter.
Opskriften er fundet HER.

Cream cheese frosting:

60 g. blødt smør
125 g. flormelis (jeg brugte dog lidt ekstra)
1 tsk. vanillesukker
100 g. flødeost naturel

Det hele piskes grundigt sammen og det bliver ekstra lækkert hvis du tilsætter noget citronsaft. Men kom kun lidt i af gangen for massen kan hurtigt blive for flydende. Og så lav altid en dobbelt opskrift fordi det smager fantastisk ;-)
Opskriften er fundet HER og er vist lavet af Mette.

Rigtig god weekend!