lørdag den 16. april 2011

Kagegejl fra Holland og en aflysning

Kagegejl er faktisk ikke noget jeg har så meget af. Jeg synes at det er afsindigt dyrt og som regel kan jeg godt finde et alternativt værktøj i mine køkkenskuffer, men jeg må indrømme at jeg alligevel elsker nyt udstyr når jeg endelig køber noget ;-)



Fondanten laver jeg som regel selv, da det er både nemt og billigt, men lige nøjagtig sort og rød driller fordi de kræver så meget farve at det gør konsistensen mere skrøbelig, så derfor køber jeg dem.
Jeg skulle bruge en masse rød da jeg skulle have lavet en sjov Rasmus Klump kage i påsken, men af forskellige årsager bliver det desværre ikke til noget alligevel. Lidt ærgeligt for jeg havde virkelig glædet mig til at lave den, men al den røde fondant går ikke til spilde, da jeg alligevel skal lave en anden Rasmus Klump kage i juni :-)
Desuden køber jeg som regel kagegejl i Holland (over nettet selvfølgelig). Fragten er den samme som fra enhver kagebutik i Danmark og varerne er meget billigere!

Lidt kage bliver det til for tiden, men ikke nogle af de sjove - de kræver jo en eller anden anledning...



Ups lidt sløret. Skal vist lige øve mig i det der makro-halløj!

God weekend!

8 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender det at købe udstyr. Der ryger også tit noget i min kurv, både hos den ene og den anden. Men hvad er en hobby uden udstyr? Lækre kager, mums.

    SvarSlet
  2. Jeg har også lige modtaget lidt kagegejl til et arrangement om et par uger.
    Det er rasende dyrt, men utroligt fedt at have når man skal bruge det :)

    SvarSlet
  3. Blogland er farligt og internetshopping er næsten endnu værre. Begge dele er vanedannende og tidsrøvende. Tilgengæld giver de inspiration og glæde og man risikerer at gå rundt og være lidt lalleglad. Men det er jo dyrt. Blogs fordi man pludseligt får behov og internetshopping fordi...

    SvarSlet
  4. Ah dejligt at høre at jeg ikke er den eneste som føler materiel lykke når posten ankommer med kagegrej! ;-)

    SvarSlet
  5. Hvilken netbutik shopper du i? Er altid på udkig efter nye steder at shoppe.

    SvarSlet
  6. Jeg bruger som regel De Leukste Tarten Shop i Holland. Portoen er 75 kr. for op til 30 kilo og så er varerne jo som nævnt også billigere end i de danske butikker.

    Her er et link hvis du vil kigge

    http://www.deleukstetaartenshop.nl/index.php?language=en

    SvarSlet
  7. Jeg har en "ordre" liggende der.. Jeg forsøger at holde mig under 1.000 kroner. Det går ikke så godt.. :-/

    Jeg har også klikket rød og sort fondant af der. Og hvid fondant. Og en ekstra smoother. Og nogle udstikkere og.. og.. og.. *Suk*

    :-D

    SvarSlet
  8. hej
    jeg køber mit grej på ebay.com....det er wiltons og andre af de kendte mærker,men til 1/3 del af prisen.

    god dag

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.