lørdag den 9. juli 2011

♪♫♪ Brum Brum gir' den gas ♫♪♫ ♪

Så var det blevet tid til den sidste fødselsdagsfest for min store 2-årige dreng. Det endte med at blive en meget lille fest med hans bedste ven, men ingen fest uden kage og masser af balloner! Silas er virkelig tosset med superhelten Brum så det var naturligvis det jeg skulle lave i kage.



Silas var lykkelig og blev ved med at sige "Silas spise Brum!" imens han gumlede løs på øjne, dæk og nummerplader ;-)

Brum svedte dog noget på grund af vejret, men det er der nok ikke så meget at gøre ved. Han var for øvrigt lavet ud af gulerodskage med cream cheese frosting, hvilket er LÆKKERT! Hvis du får lyst til at lave en gulerodsbrum (eller bare en gulerodskage) så får du opskriften her:

Gulerodskage:

300 g. brun farin
2 dl olie
4 æg
275 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
0,5 tsk. salt
1 tsk natron
1,5 tsk. stødt kanel
375 g. revne gulerødder

Brun farin og olie piskes sammen. Derefter piskes ét æg i af gangen.
Alle de tørre ingredienser sigtes og blandes i en anden skål og hældes derefter op i den flydende masse sammen med gulerødderne. Dejen hældes i en lille bradepande beklædt med bagepapir og bages ved 180 grader i ca. 40 minutter.
Opskriften er fundet HER.

Cream cheese frosting:

60 g. blødt smør
125 g. flormelis (jeg brugte dog lidt ekstra)
1 tsk. vanillesukker
100 g. flødeost naturel

Det hele piskes grundigt sammen og det bliver ekstra lækkert hvis du tilsætter noget citronsaft. Men kom kun lidt i af gangen for massen kan hurtigt blive for flydende. Og så lav altid en dobbelt opskrift fordi det smager fantastisk ;-)
Opskriften er fundet HER og er vist lavet af Mette.

Rigtig god weekend!

21 kommentarer:

  1. Er du vimmer, den er sej! Og det er ren nostalgi med Brum Brum.

    SvarSlet
  2. Årh, Brum er bare så sej :) Hvor er han flot lavet :)

    SvarSlet
  3. Ej hvor er den bare fed. Super flot lavet.

    SvarSlet
  4. Wow, den kage er super sej lavet!! Tillykke med sønnen :)

    SvarSlet
  5. Altså Edith! Det er da vildt, som du tryller! Den er skøn - og det er din søde søn også :)

    SvarSlet
  6. Nej hvor er den fin! rigtig godt lavet! Den ser da slet ikke svedig ud?? Når jeg tænker på hvordan min Pingu-kage så ud først på ugen...

    SvarSlet
  7. Feeeedt :) Hvor er du sej altså! En fantastisk kage til en fantastisk lille charmetrold :)

    SvarSlet
  8. Edith - du er for vild!!!! Need I say more??

    SvarSlet
  9. Virkelig fed - ville sikkert også gøre lykke her:-)

    SvarSlet
  10. Hvor er den bare cool og hvor jeg elsker billedet hvor Silas rækker ud efter Brum.. Man kan bare se at han tænker: Min mor er for sej... og giv mig så kage!!!
    Du har virkleig talent Edith...
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  11. Helt fantastisk flot kage.
    Hilsen Birthe

    SvarSlet
  12. Hvor er du vild og hvor er den vildt. Det er simpelthen alt for sejt.

    SvarSlet
  13. Super flot!!! Drengen ser jo også pavestolt ud :-)

    SvarSlet
  14. Det er simpelthen SÅ imponerende hvad du kan med kage og fondant, hvor er den flot.

    SvarSlet
  15. Tusinde tusinde tak for jeres søde ord!!

    SvarSlet
  16. Hvor er den bare GOD!!! Er helt vild med det udtryk bilen har - og også din dejlige søn:) Mvh Lise

    SvarSlet
  17. Sikke en dejlig fødselsdag med Brum til den lille Silas! Blev i så godt humør af dine billeder.
    Kom bare lige tilfældigt forbi via Thehusets blog - men her er rart. Her vil jeg gerne læse med!
    Venlig hilsen
    Eva
    (Fra Stjernestøv i silkeregn)

    SvarSlet
  18. Lise - Mange tak!

    Eva - Dejligt at du vil blive hængende :-) Det bliver jo kun mere rart jo flere vi er!

    God fredag.

    SvarSlet
  19. Tak for inspiration :)
    Jeg har lige tilføjet din opskrift til mit lille private opskriftindex :)
    ~*~*~opskriftindex~*~*~

    SvarSlet
  20. Jeg bruger denne opskrift hver gang jeg skal lave noget lækkert.. I love it!

    SvarSlet
  21. Uh, kunne du ikke give en lidt nærmere beskrivelse af, hvordan du har lavet Brum? Kunne virkeligt godt tænke mig at lave sådan en til Magne, når han fylder 2 - han æææælsker nemlig også Brum :-)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.