torsdag den 26. maj 2011

Had eller kærlighed?

Jeg elsker at lege med kage, MEN jeg bander meget i løbet af processen! Ofte skyldes det at jeg kaster mig ud i nogle projekter som jeg egentlig ikke helt ved hvordan jeg skal løse. Som regel finder jeg en løsning, men det kræver altså lidt eder undervejs. Eksempelvis som når man skal lave en million bitte små blomster og man ikke har en udstikker til det. Så må man jo improvisere men det kan tage laaang tid. Bare se her:


De her små sjovere er lavet ved at rulle fondant ud, trykke cirkler ud med enden af et sugerør. Derefter har jeg lavet små hakker rundt så det ligner at blomster har blade og til sidst har jeg trillet en lille kugle til midten.




Det har taget mig nogle timer, men det skøre er at de faktisk bare er en lille bitte detalje på kagen! I kan se resultatet på søndag :-)
Nu lyder det som det rene brok, men jeg elsker det jo. Og så synes jeg også det er fedt at lave tingene selv i stedet for at skulle købe forme eller udstikkere til det hele! (Man er vel på SU ;-)

9 kommentarer:

  1. Jesus christ Edith! Så kan jeg godt forstå du bander lidt. Du må lige kommer forbi og låne lidt grej af mig en anden gang, i stedet for det der slavearbejde! ;)

    SvarSlet
  2. Uh pas på hvad du siger for jeg kunne godt finde på det!
    Synes efterhånden jeg har meget kagegrej, men man kan jo ikke have det hele! Men har du sådan nogle små blomsterudstikkere? som er ca. 3-4 mm? Synes ikke jeg har kunnet finde dem nogle steder.

    SvarSlet
  3. Sikke en god tålmodighed du har ;). Jeg har selv haft kig på denne udstikker fra dinkage.dk som du måske ville kunne bruges en anden gang (medmindre blomsterne bliver for store) og endda til en SU-venlig pris: http://dinkage.dk/udstikkere-9/udstikkere-til-blomster-og-blade-12/jem-multiple-daisy-cutters-size-0-1-171.html

    SvarSlet
  4. KageMaGi - Tak for tippet. De er sørme billige! Men lige til dette projekt er de dog lidt for store.

    SvarSlet
  5. JEG har dem!!! Netop indkøbt fra Nederlandene!!!

    SvarSlet
  6. Ej det skulle jeg da lige have vist Christina!! For hulan!
    Nå men nu ER de jo lavet i hånden med kærlighed :-) Det må jo næsten kunne smages.

    SvarSlet
  7. Jeg har et par forskellige der er ret små, men præcis hvor mange mm, det aner jeg ikke lige. Men sig du bare til en anden gang, så må du gerne komme og rode mine kagesager igennem. :)

    SvarSlet
  8. Hold da op! Du er ikke ked af det ;-) Sikke en tålmodighed
    Super flotte kager du laver. Håber snart at se dig til kagedåsemøde

    SvarSlet
  9. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen og igen: Du er for vild!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.